Nyhedsbrev august

En skøn,skøn sommerlejr er netop sluttet. Den har været fyldt med dejlige mennesker. Vi har arbejdet på alle planer og der er kommet rigtig mange gode indsigter frem. Bål, sang, historier og kreativitet har vi også fået plads til. Tusinde tak for jer, der deltog. Jeg glæder mig allerede til næste år.

Mandag d. 3. er det fuldmåne. Vi mødes kl. 19 og foretager trommerejser til denne månes klanmoder for at lære fra hende. Det er et rigtigt godt redskab i den individuelle proces. Efterfølgende kaffe og brød.

Trommebygnings kursus er i weekenden 8-9. august.

Trommerne er ca. 40 cm i diameter og bliver lavet af okseskind.

Tilmeld dig via mail: denandenvirkelighed@live.dk eller på messenger til Frank.
Kurset koster 1400 kr. incl. materialer.
Depositum 700 kr. skal indbetales senest 1 august på

Reg: 1726 konto 7560-784-087. Kontoen er i Nordea.
Du er først tilmeldt ved indbetaling.
Medbring din egen frokost og praktisk tøj. Alt foregår udendørs.

I samme weekend 8-9. august laver jeg kreative dage. Her er der mulighed for at lave rasler, drømmefangere, medicinpunge, lære beadwork og meget mere. Der kan forekomme materialepriser. Medbring din egen frokost.

Lørdag d. 22. august kommer Irene og underviser i intuitiv maling.

Irene Larsen er uddannet pædagog og har i mange år arbejdet med børn. En traumatisk oplevelse på jobbet gjorde, at Irene måtte lave om på sit liv. Via Maleriet har hun formået at arbejde sig ud af sin angst og hun er i dag en anerkendt kunstner, der har eget galleri og desuden udstillet i både ind- og udland.
Irene har en hjemmeside: http/:www.irenesmalerier.dk, hvor man kan se hendes dejlige billeder.
Ved hjælp af trommerejse vil vi komme ind i vores indre og derefter give udtryk for hjertets signaler i maleriet.
Irene vil fortælle om maletekniker og være behjælpelig i løbet af dagen
Hanne vil være behjælpelig med coaching og støtte op i processen. Til denne workshop gælder, at man skal tilmelde sig på mail: denandenvirkelighed@live.dk eller ringe på 59460850 (fastnet). Du er først tilmeldt, når du har indbetalt kr. 250 til materialer på: Reg. nr 1726 konto 7560-784-087 .

Medbring din egen frokost.

Der er begrænset antal pladser, så tilmeld dig gerne hurtigt. Det er først til mølle princippet.

Udover materiale pris beder vi om donationer

Trommeaften er fredag d. 28. kl. 19-22. Vi vil foretage rejser på trommen for at få svar på nogle af de spørgsmål, vi har lige nu. Vi vil arbejde med vores kraftdyr. Kender du ikke dit kraftdyr, er der her en mulighed for at finde det. Efterfølgende kaffe og brød.

Vi håber at få besøg af Jerry Dunson i begyndelsen af måneden. Når jeg ved nærmere sættes det op i kalenderen.

Husk vi arbejder for donationer.

Knus og lys

Hanne

Nyhedsbrev juli

Sommeren er virkelig kommet over os. Det er pragtfuldt at være ude og følge med i naturens gang. Alt er frodigt og der er nye ting at se hver dag.

Vi har haft nogle dejlige begivenheder med besøg af pragtfulde mennesker. Det er så skønt at se folk her igen. Selvfølgelig passer vi på hinanden, men grin og dybe samtaler er virkelig livgivende.

Vi starter juli måned med fuldmåne meditation. Det er søndag d. 5. kl. 19. Vi vil foretage rejser til denne månes klanmoder og lære fra hende. Disse meditationer kan virkelig sætte ting på plads i én og give indsigt i, hvad der skal arbejdes med. Efterfølgende kaffe og brød.

I weekenden 11-12 laver Frank igen et trommebygnings kursus.
Vi arbejder begge dage med trommen, trommestik og godt humør fra 10.30-16.
Der er et par pladser endnu. Tilmeld dig via mail eller på messenger til Frank.
Kurset koster 1300 kr. incl. materialer.
Materialeprisen på 700 kr. skal indbetales senest 1 juli på Reg: 1726 konto 7560-784-087. Kontoen er i Nordea.
Du er først tilmeldt ved indbetaling.
Medbring din egen frokost og praktisk tøj. Alt foregår udendørs.

Lørdag d. 11 er der kreativ dag. Vi mødes fra 10.30- 16. Her kan du lave drømmefanger, lave perlearbejde, medicinpung, rasle og meget andet. Ingen fast pris udover materiale priser. Vi arbejder for donationer. Medbring din egen frokost.

Arbejdsdag er lørdag d. 18 kl. 10.30-16.30. Dette er lige før sommerlejren, så køkkenet skal pakkes ud og gøres klar. Der skal beskæres og ordnes rundt omkring. Har du tid og lyst til at hjælpe hører vi meget gerne fra dig. Da vi giver frokost, vil det være skønt med tilmelding.

Sommerlejr er d. 20-25 juli. Kom kl. 11 mandag og vi slutter lørdag kl .15. I denne uge vil vi arbejde med shamanisme, være kreative, lave mad over bål, lave trommerejser og inipi og meget mere. Programmet er ikke strengt, da vi tager udgangspunkt i deltagernes ønsker og behov. Det er muligt at gå dybt ind i ting, der dukker op og det er muligt at få healing og hjælp, hvis det er nødvendigt. Lejren er baseret på, at vi hjælper hinanden med alt det praktiske.

Medbring telt, liggeunderlag, sovepose, håndklæder og praktisk tøj (vi er ude hele tiden)

Vi sørger for indkøb af mad (er der specielle behov, vil vi gerne have besked ved tilmelding).

For at deltage i lejren bedes du indbetale kr. 850 for voksne og 500 kr. for børn under 12 år. Beløbet bedes indbetalt på: reg: 1726 konto 7560-784-087. Du er først tilmeldt, når beløbet er registreret.

Tilmelding nødvendig. Brug enten e-mail: denandenvirkelighed@live.dk eller ring på 59460850 (fastnet). Det er også muligt at tilmelde sig på messenger.

Der er stadig et par ledige pladser.

Vi er blevet spurgt om, hvornår vi laver inipi igen. Vi er ved at lave nogle retningslinier for ceremonien, så vi kan passe på hinanden. Der vil komme nærmere, når vi har det hele klar.

Irene kommer igen i august og laver kursus i intuitiv maling.

Vi vil ønske jer alle en rigtig god sommer. Vi glæder os til at se jer her igen.

Knus og lys

Hanne

Nyhedsbrev september.

Jeg vil starte dette nyhedsbrev med et par reaktioner fra vores sommerlejr.

Sommer Camp:
“5 dage med ro, total afslapning, godt samvær og hele tiden i kontakt med naturen og alle elementerne i den.
Alt gled som i homogent flow og samhørigheden føltes helt naturlig. Svært at tage hjem da det blev fredag.
Tirsdag lavede vi inipi, onsdag kreativ dag, torsdag cannunpa ceremoni. Hver aften havde vi tromme rejser omkring bålet. Og magien udeblev ikke. Sommer Camp i Den anden virkelighed kan på det varmeste anbefales. ”

“Sommerlejr i Den Anden Virkelighed 2019.
Jeg havde spontant meldt mig til sommerlejr i Den Anden Virkelighed.
Nu stod jeg med bævende hjerte foran indkørslen og tænkte ”puha du kender jo ingen, tænk hvis de bare synes, du er for mærkelig, vil du blive holdt ude, fordi de alle kender hinanden og så kommer du til og med for sent”. Mange tanker for igennem mit hoved og jeg havde vist mest lyst til at vende om.
Der stod Frank så lige pludselig og fortalte hvor jeg kunne parkere, nu var der ingen vej tilbage.
Jeg hankede op i mine ting og tog de første skridt hen imod de andre deltager. Her blev jeg mødt af Hanne, der ”så mig”, gav mig et kram og mit hjerte faldt til ro.
Nu var jeg klar til at møde de dejligste mennesker, der hver især syslede med et eller andet, drak kaffe, sad og snakkede, egentlig blot var nærværende og tilstede i nuet og alle bød de mig velkommen.
Mit første indtryk af dynamikken i fællesskabet, var som en rolig flod, der inviterede mig til at give slip og blot følge med de blide strømninger, hvilket jeg gjorde og nu begyndte en uges rejse sammen.
Sikken en fantastisk rejse.
Ugen bestod af kærlighed, rummelighed, respekt, latter, hjælpsomhed, dybe samtaler, bade i fjorden, lækkert tilberedt mad, kreativt håndarbejde, svedhytte, trommerejser, bål mm.
Alt dette var for mig en stor ceremoni i kærlighedens tegn og jeg følte at jeg havde fået udvidet min familie.
Af hjertet tak for alle jer “

“Det var nogle fantastiske dage ,jeg håber at det er noget du vil gentage . ”

Tusinde tak for jeres tilbagemeldinger. Det betyder meget for os. Med den succes vi oplevede dette år, så laver vi lejr i uge 30 til næste år igen.

Den 3. september starter et medicinhjuls kursus. Vi arbejder fra kl. 19-22.
Vi mødes en gang om måneden.
På dette kursus vil vi lære om vores totemdyr, planter, mineraler og mere.
Vi vil lære os selv bedre at kende og lære mere om vores medmennesker.
Det er en god mulighed for udvikling af én selv.

Lørdag d. 14. er det fuldmåne. Vi mødes kl. 19 og foretager trommerejser til denne månes klanmoder for at lære fra hende. Dette er en god måde at komme i dybden med det, der rører sig i og omkring os. Efterfølgende kaffe og brød.

Hesi er tilbage i Danmark i september og han vil lede en inipi torsdag d. 19 kl. 19. Dette er en fantastisk renselses proces på alle planer. Medbring skiftetøj (for kvinder langt skørt og bluse eller lignende, for mænd løstsiddende shorts), håndklæder og en ret til det fælles bord bagefter. Til denne ceremoni beder vi om 50 kr. til brænde m.m. og derudover donationer til Hesi. Bemærk: kvinder i menstruation kan ikke deltage.

Fredag d. 27 kl 19 har vi pibeceremoni og sangaften. Piben bliver loaded til en fælles bøn. Derefter synger vi nogle af de sange, vi har brug for i inipi ceremoni. Kaffe og brød tilbydes.

Vi er så heldige, at kunstmaleren Irene Larsen kommer igen og tilbyder sin ekspertise inden for maleriet.
Irene Larsen er uddannet pædagog og har i mange år arbejdet med børn. En traumatisk oplevelse på jobbet gjorde, at Irene måtte lave om på sit liv. Via Maleriet har hun formået at arbejde sig ud af sin angst og hun er i dag en anerkendt kunstner, der har eget galleri og desuden udstillet i både ind- og udland.
Irene har en hjemmeside: http/:www.irenesmalerier.dk, hvor man kan se hendes dejlige billeder.
Ved hjælp af trommerejse vil vi komme ind i vores indre og derefter give udtryk for hjertets signaler i maleriet.
Irene vil fortælle om maletekniker og være behjælpelig i løbet af dagen
Hanne vil være behjælpelig med coaching og støtte op i processen.

Ved tilmelding bedes du opgive navn og tlf. nr.
Du bedes indbetale kr. 200 kr. ved tilmelding til dækning af materialer: lærred, farver, pensler m.m.
Indbetaling: Reg: 1726 Konto: 7560-784-087
TILMELDING OG INDBETALING SENEST D. 15/9

Udover materialeprisen bedes du give donationer.
Der er et begrænset antal pladser.

Har du et staffeli må du meget gerne medbringe det. Vi har ikke staffelier her.
Medbring din egen frokost. The/kaffe og vand er til rådighed hele dagen

Ved alle vores arrangementer gælder, at vi ikke har faste priser, men arbejder for donationer.

Knus og lys

Hanne