Nyhedsbrev februar

Vi håber I alle er kommet godt ind i det nye år og er kommet godt igennem stormen.

Nu er de første forårsbebudere på vej op og dagene er blevet længere. Samtidig er samfundet åbnet mere op og vi glæder os til at se mange dejlige mennesker her.

Fredag d. 4. kl 19 laver vi en tromme aften. Her er en god mulighed for at møde sit kraftdyr, få svar på de ting, der optager os lige nu. Vi vil foretage et par rejser og tale om det vi oplever. Husk vi er i tipien, så hav varmt og praktisk tøj på. Efterfølgende kaffe og brød.

Jeg laver et kortkursus. Det starter tirsdag d. 8. kl. 19. Jeg tænker vi mødes 3 gange og gennemgår nogle forskellige oplæg. Har du kort du gerne vil arbejde med, så medbring dem gerne. Jeg bruger kortene “Sacret path”. Vi finder de kommende datoer sammen.

I weekenden 12-13. laver vi et shamanistisk kursus. Vi mødes begge dage kl. 10.30 og arbejder til kl. 16.30. På dette kursus vil vi foretage trommerejser, arbejde med elementerne, naturen og os selv. Vi vil være meget ude, så varmt og pratisk tøj er nødvendigt. Medbring papir og blyant og din egen frokost begge dage.

Onsdag d. 16. er det fuldmåne. Vi mødes kl. 19 og foretager trommerejser til denne månes klanmoder for at lære fra hende. Dette er en rigtig god mulighed for at se, hvad du skal arbejde med den kommende måne. Efterfølgende kaffe og brød.

Jeg har startet et clairvoyance kursus og der er plads til et par stykker mere, så har du lyst, vil vi rigtig gerne se dig. Det er torsdag d. 22. kl. 19. Her kan du finde dine åndelige vejledere, lære at komme i kontakt med det åndelige, træne dit klarsyn og klarhørelse.
Vi vil arbejde med hinanden, genstande og forhåbentlig afdøde.
Sammen vil vi finde datoer fremadrettet.

Vi har arbejdsdag lørdag d. 19. Vi starter kl. 10.30. Der er forskellige ting, der skal ordnes. Brænde skal køres ind, der skal flækkes og skæres andet brænde, den lille tipi trænger til at blive ordnet, grene skal rives sammen og en del andet. Har du mulighed for at hjælpe, vil vi være utrolig taknemmelige. Vi giver frokost, så det er vigtigt du melder dig til så vi kan købe mad nok til alle mand.

Selvom vi har sat en decideret arbejdsdag op, er du velkommen også en anden dag, hvis det passer dig bedre.

Frank er i gang med at lave trommer, så hvis du mangler en tromme, er det bare at sige til.

Ved vore arrangementer er der ikke faste priser, da vi arbejder for donationer.

Knus og lys

Hanne