Nyhedsbrev august

Vi har lige haft en fantastisk sommerlejr. Det er så skønt, når vi kan mærke, at alle får noget godt med sig hjem.

August er allerede i gang. Frank har trommebygningskursus lørdag d. 7. Der er enkelte pladser tilbage. Samtidig er du velkommen til at komme og være kreativ. Jeg vil være behjælpelig med min erfaring. Vi arbejder fra 10.30 -17. Medbring din egen frokost.

Fredag d. 13. kl. 19 er der trommeaften. Vi vil lave et par trommerejser på det, der optager os lige nu. Du har også mulighed for at finde dit kraftdyr, hvis du ikke kender det. Eftefølgende kaffe og brød.

Der er fuldmåne søndag d. 22. Vi starter kl. 19. Vi vil lære fra denne månes klanmoder via trommerejser og udveksling. Efterfølgende kaffe og brød.

Torsdag d. 26. kl 19 er der inipi. Dette er den første af en række torsdags inipier ledet af Hesi. En inipi er en fantastisk mulighed for renselse på alle planer. Medbring skiftetøj (for kvinder langt skørt og bluse eller lignende, for mænd løstsiddende shorts), håndklæder og en ret til det fælles bord bagefter.

Tirsdag d. 31. kl. 19 er der foredrag i tipien. Det er Mac, navajo indianer, der vil forestå dette. Vi har bedt ham om at fortælle om livet i reservatet, hvor han bor. Kaffe, te og brød kan købes.

Vi arbejder for donationer.

Knus og lys

Hanne