Nyhedsbrev april

Nu er dagene virkelig blevet længere og solen har fået mere magt. Det er skønt at se naturen vågne og pryde landskabet med knopper og farver.

Vi går en travl og dejlig tid i møde. Vi glæder os til at se dejlig mange mennesker her, så vi sammen kan ophøje energierne.

Fredag d. 8. kl. 19 er der trommeaften. Vi vil foretage et par rejser på de spørgsmål. der optager os lige nu. Trommerejser er en rigtig god måde at gå i dybden med de ting vi pusler med. Vi vil synge et par sange. Det foregår i tipien, så husk praktisk tøj. Efterfølgende kaffe og brød.

Hesi lander i Danmark i april, så der vil være en del aktivitet. Vi har en del planer om inipi, sangaftener, foredrag og workshops men han er her.

Skærtorsdag d. 14 og langfredag d. 15 er der arbejdsdage. Begge dage arbejder vi fra kl. 10.30 til ca. 17. Vi skal have den store tipi op og her har vi brug for gode kræfter til at hjælpe med det. Tipien har første prioritet om torsdagen. Derudover skal køkkenet ordnes, så det er klar til sæsonen. Der skal ordnes ceder, lægges nyt tag på baderummet og en del andet. Har du mulighed for at hjælpe, hører vi rigtig gerne fra dig. Vi giver frokost begge dage.

Langfredag d. 15. kl. 19 er der inipi. Hesi leder den. Det er en fantastisk mulighed for renselse på alle planer. Medbring skiftetøj (for kvinder langt skørt og bluse eller lignende, for mænd løstsiddende shorts), håndklæder og en ret til det fælles bord bagefter. Vi beder om donationer til Hesi og derudover 50 kr. til brænde.

Fuldmåne er lørdag d. 16. Vi mødes kl. 19 og rejser til denne månes klanmoder for at lære fra hende. Det kan være et godt redskab til selvudvikling. Der er altid nye ting at forholde sig til og måske en anden måde at anskue disse ting på. Efterfølgende kaffe og brød.

Shamanistisk dag er lørdag d. 23. Vi arbejder fra 10.30 – 17. Her vil vi arbejde med elementerne og gå i dybden med, hvordan vi implementerer dem i os selv og vores dagligdag. Vi vil være ude det meste af tiden, så husk praktisk tøj og medbring din egen frokost.

Hold øje med kalenderen og vores facebookgruppe, da der højst sandsynligt kommer flere ting op i løbet af måneden.

Ved vores arrangementer gælder, at vi ikke har faste priser, men arbejder for donationer.

Knus og lys

Hanne