Lemur

At tale med ånderne.

Lemuren er en meget social halvabe og der findes mange forskellige arter. De er som regel natdyr, men deres syn er perfekt også i dagslys. De bruger dog mest lugte og lyde til at kommunikere med.

Lemuren lever ofte i træerne og kan springe over lange afstande, hvor halen er styrepind.

Når vi arbejder med lemuren får vi indsigt i det at være i gruppe og samtidig være alene. Ved at kunne være tryg i gruppen er der mulighed for at give sig hen i samtale med ånderne. Lemuren viser os ved sit nattesyn, at det er muligt at navigere med andre evner end dem mennesket har. Vi kan være et med lemuren og få at se, hvad den ser i natten.

Lemuren vil være læremesteren, der viser os at være stille og være i os selv, for på den måde at kunne kommunikere med ånderne. Lemuren vil også være i stand til at ”oversætte” de svar vi får.

Lemuren viser os at det kan være nødvendigt at rykke i store spring i stedet for at gå langsomt til værks. At arbejde med lemuren er bestemt ikke kedeligt. De rejser vi sammen kan tage, kan variere i afstande og længde, men der vil altid være et budskab fra ånderne.